Repræsentationsvognen af i går - i dag

Et hverv som repræsentant eller grossist var i sin tid forbundet med en vis prestige, og for en travl handelsrejsende beæret med én af, hvis ikke begge, disse titler, kunne det ikke nytte noget at komme anstigende i en Fiat 127, uanset om det var hos en leverandør i Fredericia eller en kunde i Hellerup. Skønt mange af arbejdsopgaverne udføres i nogenlunde samme form og omfang i dag, har jobbet ikke længe den helt samme klang af høj cigarføring over sig. Efterhånden som grossisterne har veget pladsen for den evigt ekspanderende storkapital, er grosserertitlen forsvundet ud i periferien af vores vokabularium, og repræsentanterne kalder vi bare ‘kørende sælgere’. Sandsynligvis lallende ligeglade med denne deroute, i ét væk underskrivende sig key account managers, bidrager selvsamme befolkningsgruppe i virkeligheden selv til miseren. Drømmen om en klassisk repræsentationsvogn lever ikke desto mindre i bedste velgående ude i ligusterkvartererne, hvor selve meningen med livet synes at være villa, vovse og en sort Audi A6. Farvevalget er i hvert fald en sikker start. Men andre mørke kulører kan være mindst lige så gode, med mørkeblå som det absolut mest velvalgte alternativ til den noget vaskehalsafhængige sortlakering. Glem alt om hvid; den hører hjemme på ladvogne. ...

Læs hele artiklen på autoaficionado.dk