?Ikke fri hastighed, men forsvarlig hastighed?

Færre dør i trafikken end nogensinde før. Polikere og embedsfolk vil sikkert være hurtige til at lade hæderen tilfalde en velfungerende færdselslovgivning, men en gang imellem skader det ikke desto mindre med nytænkning, eller rettere, gentænkning. Der var en gang, hvor systemet udviste tillid til borgerne; måske er tiden efterhånden moden til, at trafikanterne igen gives et større ansvar. I år er det 110 år siden, at landets første motorlov blev indført. Dette var det første tiltag, som sigtede på at regulere hastighederne for de få, der førte automobil, på de få farbare veje, der sammen med jernbanerne og skibsfarten udgjorde Danmarks infrastruktur på det tidspunkt. Der skulle gå et par verdenskrige, før der igen blev pillet væsentligt ved privatbilismens udfoldelsesmuligheder, hvis man i øvrigt ser bort fra besættelsestiden, der lagde en alvorlig dæmper på hele foretagendet; således siger statistikkerne, at der var flere personbiler på vejene i 1939 end der var i 1949. Bilsalget havde ellers været i kraftig vækst og var eksempelvis steget med over 400 procent alene i årene fra 1920 til 1929. Hastighedsgrænsen for almindelige personvogne blev hævet til 60 km/t i 1932, hvorved det samtidig blev fastslået, at hastigheden i bynære områder og på mindre ...

Læs hele artiklen på autoaficionado.dk